INGEN FODBOLDKAMPE OVERHOVEDET – OG INGEN ADGANG TIL EGELUNDS BANER

Vi beder alle hjælpe os med at respektere denne besked fra BMI Fodbold:

“Idrætsanlægget Egelund er som meldt ud for mange dage siden lukket. Det gælder også kunstgræsbanen. Vi kan ikke låse kunstgræsbanen fuldstændig af, ligesom vi ikke kan låse Egelunds græsbane og for den sags skyld hele landets græsplæner ned.

Men i lyset af den seneste udmelding fra regeringen om forbud mod forsamlinger med flere end 10 personer, kan vi kun appellere til, at alle fodboldspillere overholder dette. Og at forældre hjælper evt. unge fodboldspillere med at huske, at Egelund er lukket, og at det er forbudt at forsamles flere end 10 personer.

BMI Fodbold beder derfor udtrykkeligt alle om at blive hjemme. Og skal der trænes fodbold, så gør det indendøre eller i haven.”
#blivhjemme