I marts bliver der mulighed for at lave en masse sjove aktiviteter i vand, når BMI Svømning deltager ved DGI Water Challenge i Snejbjerg, Herning. Der er plads til alle og garanti for masser af hygge.

Du har prøvet mange ting i vand allerede, men snart vil du kunne tilføje flere fantastiske oplevelser til din liste. DGI Svømning afholder nemlig deres populære “DGI Water Challenge” søndag den 18. marts fra 12-15.00, hvor det går ud på at have det sjovt, imens du dyster i anderledes aktiviteter med dine holdkammerater.

Jo flere vi bliver, jo sjovere bliver det. Tilmeldingsfristen er søndag den 25. februar, men hvorfor ikke tilmelde dig allerede nu?
Tættere på datoen fremsendes flere praktiske oplysninger, ligesom kørsel planlægges.