Fra torsdag den 15. juni kan nuværende medlemmer tilmelde sig BMI Svømnings nye svømmesæson. Svømmeplanen er den samme som nu, men med et nyt og spændende svømmehold til børn og unge.

Det er snart 3 uger siden BMI Svømning gik på sommerferie, og i mellemtiden har vi arbejdet på at gøre os klar, så det snart bliver muligt og tilmelde sig den nye svømmesæson. Der vil igen være masser af forskellige svømmehold, så både børn, unge og voksne kan finde noget, som de kan lide.

Vil du sikre dig en plads på et svømmehold i den kommende sæson, kan du som nuværende medlem gøre det fra torsdag den 15. juni.

Nye medlemmer vil kunne tilmelde sig fra lørdag den 1. juli, og via samme link. På den måde kan alle blive klar, så de er parate til at skyde den nye svømmesæson i gang mandag den 28. august.

Nyt svømmehold til børn og unge med energi og svømmefærdigheder

“Svøm og Leg” er navnet på BMI Svømnings nye svømmehold, der henvender sig til børn og unge, der allerede kan svømme, men søger nye udfordringer i vandet. På holdet Svøm og Leg er der fokus på sjove aktiviteter, og lege der bruger hele kroppen. Det er en forudsætning at du allerede kan svømme uden bælte og vinger og kan dykke kortere distancer under vand.

Har man tidligere gået på holdet “Meget Øvet”, er dette et oplagt hold at fortsætte på, hvis du mere er til sjove lege og kreative aktiviteter i bassinet, frem for traditionel svømmeteknik og banesvømning . Man skal være forberedt på, at der vil være konkurrenceprægede aktiviteter på holdet, men alle kan selvfølgelig være med.

Vi hjælper dig med at finde det rette hold

Er du i tvivl om, hvilket svømmehold du eller dit barn skal tilmeldes? Så vil BMI Svømning hellere end gerne hjælpe.
Du kan kontakte os på vores Kontakt-side eller ved at skrive til os via Facebook, hvor du også kan se hvad vi går og laver. Det vigtigste for os er nemlig, at alle finder et godt svømmehold, hvor de kan lære, udvikle sig og have det sjovt.