Corona og BMI

Opdateret d. 6.maj kl. 11:12

 

Genåbning af indendørs voksenidræt

I skrivende stund afventer vi stadig helt præcist, hvilke voksenidrætter, som kan starte i morgen. Vi holder jer opdateret på siden her. Er du medlem, så vil din bestyrelse/træner sende nærmere information ud om opstart📪
Er du nyt medlem, så kan du finde nærmere information og kontaktoplysninger på de enkelte idrætter her:
www.bmi-egelund.dk og hold dig opdateret på siden her om de hold, som starter op.
Der er krav om coronapas for alle voksne fra 18 år i forbindelse med indendørsidræt. Og alle voksenhold vil få nærmere information om procedurer for håndtering af coronapas.
Det betyder, at Idrætsanlægget endnu ikke vil være offentligt tilgængeligt, men der vil være adgang for instruktører/trænere, som vil åbne for hold.

Retningslinjer for færdsel i Egelund Idrætscenter (indendørs)

Egelund Idrætscenter genåbner i dag for indendørs idræt for børn og unge under 18 år og for voksne over 70 år. For børn og unge til og med 18 år gælder et forsamlingsforbud på 25 personer. Der er ikke krav om coronapas. Idrætsanlægget vil ikke være offentlig tilgængelig, men der vil være adgang for instruktører/trænere, som kan åbne for hold med børn og unge og + 70 årige. Det er derfor ikke tilladt for forældre og andre voksne at opholde sig i anlægget.

 

Krav om mundbind

Fra torsdag den 21/04 er der krav om mundbind de steder, hvor offentligheden har adgang, og det gælder Egelund idrætscenter for alle over 12 år.
Mundbindet må tages af, når man starter sin træning. Mundbindet skal på igen, når man er færdig med træningen.

 

Ændret forsamlingsforbud

Forsamlingsforbuddet er på 25 personer for idræts- og foreningsarrangementer uden overnatning for børn og unge under 18 år inklusiv trænere/instruktører. Det er tilladt at holde bestyrelsesmøder i foreningslokalerne for max. 10 personer. Alle sportsgrene/afdelinger med voksenhold sender information ud til deltagere på voksenhold om, hvad det betyder for de kommende træninger. Følg information på facebook og hjemmeside www.bmi-egelund.dk.

 

Klæd så vidt muligt om hjemmefra

I BMI anbefaler vi, at alle sportsudøvere/deltagere møder omklædt og går i bad hjemme. Der er mulighed for at benytte omklædningsfaciliteter, såfremt det er nødvendigt. Vær opmærksom på skiltning ift. forsamlingsforbud og antal personer i lokalerne.

Genåbning af udendørs aktiviteter i BMI

 
Den 1. marts 2021 er det atter muligt at dyrke idræt i det fri – med et forsamlingsloft på 25 personer.
 
I alle kommuner gælder blandt andet følgende:
  • Udendørs idræt kan gennemføres med max 25 personer, det vil sige udendørs idræt er undtaget forsamlingsforbuddet på max 5 personer.
  • Indendørs idræt kan rykke udendørs, hvis der er mulighed for det og adgang til faciliteter.
  • Idræt udendørs kan gennemføres, når de øvrige retningslinjer følges.
  • Der er ikke krav om corona-test i forbindelse med udendørs idræt.
  • Al indendørs idræt er lukket ned.
Det betyder, at vi kan åbne op for udendørstræning og aktiviteter i BMI. Vi vil løbende på hjemmeside og sociale medier holde dig orienteret om, hvad der åbner:-) Følg de nærmere retningslinjer og aktiviteter for din sportsgren på deres sider og kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål på cwl@bmiegelund.dk.

 

Retningslinjer for færdsel i Egelund Idrætscenter

Krav om mundbind

Fra mandag den 26. oktober ramte nye restriktioner foreningslivet og idrætten, og I Egelund Idrætscenter betyder det følgende:
Fra torsdag den 29/10 er der krav om mundbind de steder, hvor offentligheden har adgang, og det gælder Egelund idrætscenter for alle over 12 år.
Kravet om mundbind gælder frem til 2. januar 2021. Mundbindet må tages af, når man starter sin træning. Mundbindet skal på igen, når man er færdig med træningen.

Ændret forsamlingsforbud

Forsamlingsforbuddet er fra mandag den 26/10 sænket til 10 personer. Grænsen er dog stadig 50 personer for idræts- og foreningsarrangementer uden overnatning for børn og unge under 21 år. Alle sportsgrene/afdelinger med voksenhold sender information ud til deltagere på voksenhold om, hvad det betyder for de kommende træninger. Følg information på facebook og hjemmeside www.bmi-egelund.dk.

Klæd så vidt muligt om hjemmefra

I BMI anbefaler vi, at alle sportsudøvere/deltagere møder omklædt og går i bad hjemme. Der er mulighed for at benytte omklædningsfaciliteter, såfremt det er nødvendigt. Vær opmærksom på skiltning ift. forsamlingsforbud og antal personer i lokalerne.

Undgå nødvendig ophold i hal og svømmehal

I BMI anbefaler vi alle forældre at undgå at opholde sig i hal eller svømmehal under træning. Såfremt det er nødvendigt at befinde sig i Idrætscentret under barn/børnenes træning, så anbefaler vi, at I benytter jer af lokalet i Café Klubånd. Der må sidde 40 personer med afstand, og der står rengøringsartikler fremme, så I kan spritte bord og stole af efter brug. Har I små børn på hold, hvor forældre normalt deltager, så bliver der sendt information ud om reglerne for jeres deltagelse.

Tjek altid om din afdeling har særlige regler

Der kan være specielle regler for nogle afdelinger i BMI. Har du planer om at overvære eller deltage i aktiviteter, bør du derfor altid tjekke op hos den respektive afdeling, om der skal tages særlige hensyn. Her vil vi henvise til at tjekke deres afdelingshjemmesider eller Facebooksider, hvor sådan information typisk vil være beskrevet.
I skrivende stund gælder det bl.a. Svømning og Fitness.

Spørg endelig

Har du spørgsmål til regler og rammer for din sportsgren, så kontakt bestyrelsen for den pågældende aktivitet- se hjemmesiden. Har du generelle spørgsmål til faciliteterne i Egelund, så kontakt vores foreningsudvikler Christine Winding-Lauritzen, cwl@bmiegelund.dk eller 2012 86 88 i al træffetid (kl. 8-16).

Se informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen om at træne udendørs

Nyttige links

Nyttige links