ℹ️ BMI Volley afholder ordinær generalforsamling for alle medlemmer torsdag d. 8 maj kl 19 i Egelund ℹ️

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter – §12:

1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af ledelsens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
4. Behandling af forslag
5. Personvalg – model 1 eller model 2 vælges på mødet (se note)
Alle vælges for 1 år ad gangen, men det tilstræbes, at mindst 2 personer genvælges fra året før.
6. Valg af revisor for to år
7. Eventuelt

Volleyball

Volleyballafdelingens idé er at pleje og fremme motionssporten under afslappede forhold, hvor samvær og fælles oplevelser prioriteres højt.

Afdelingen er præget af en positiv ånd, humør og en uformel omgangstone, hvor medlemmerne trives.

Volleyballafdelingen tilbyder træning til seniorer på motionsplan. Vi spiller mix-volley på tværs af alder med det til fælles, at spillerniveauet er let øvet til øvet.

Træningen foregår torsdage fra kl. 19.00 til 21.00. Vores sæson strækker sig fra august til maj i Egelund. I sommerpausen spilles der beachvolley på beachvolley-banen ved Egelund.

På turneringssiden deltager vi i DGI’s mix-turnering og stævner, og evt. også  invitationsstævner.

Vi har flere selskabelige højdepunkter i løbet af året. Juleafslutning, vinter- og sommer-fest samt  beachvolley-banens åbning er traditionsrige mærkedage.

Har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte formand Tue eller til at komme forbi til en prøvetræning.

Kontakt:

Bestyrelsen