Træning og hold

Hos BMI-Orientering tilbyder vi træning til to grupper: Minigruppen 5-8 år og børnegruppen 9-14 år samt fællesarrangementer. Vi starter nye hold op efter påske 2021. Kontakt os gerne for mere information – vi glæder os til at se mange glade børn og unge til vores hyggelige træninger. 

MINITRÆNING 5-8 ÅR

Tid: Onsdag kl. 16-17

Mødested: Egelund idrætscenter ved hovedindgangen.

Opstart: Den 7. april 2021

Alle børn uanset niveau er velkomne til at deltage. Fokus i træningen er motorik og bevægelse. Vi øver grundlæggende orienteringsløb og bliver trygge ved at færdes i skoen – alt sammen bygget op omkring sjove og spændende øvelser. Vores minitræning følger de nyeste principper for træning af børn og unge i orienteringsløb, som beskrevet af Dansk Orienteringsforbund.

Man behøver ikke tilmelde sig træningen på forhånd. Du er velkommen til at møde op til træning et par gange for at se, om orienteringsløb er noget for dig.

Forældre anbefales at deltage i træningen og/eller se på deres børn, når de begejstrede færdes i Egelund-området. 

Kontingent: 200 kr. per halvår. 

 

BØRNETRÆNING 9-14 ÅR

Tid: Mandag kl. 16:30 – 18:00

Mødested: Egelund idrætscenter ved hovedindgangen.

Opstart: Den 12. april 2021

Vi har også her fokus på motorik og bevægelse, hvor vi inddrager elementer af styrke, udholdenhed og hurtighed. Vi arbejder med forståelsen mellem kort og terræn: udvidede kortsymboler, simpel kurveforståelse og afstands- og retningsforståelse. Vores børnetræning følger de nyeste principper for træning af børn og unge i orienteringsløb, som beskrevet af Dansk Orienteringsforbund. 

Man behøver ikke tilmelde sig træningen på forhånd. Du er velkommen til at møde op til træning et par gange for at se, om orienteringsløb er noget for dig. 

Forældre må meget gerne hjælpe med kørsel frem og tilbage til skoven (Vilhelmsborg eller Fløjstrup), hvor træningen afholdes. 

Kontingent: 200 kr. per halvår.

FÆLLESARRANGEMENTER

Tid: Udvalgte lørdage, søndage eller helligdage hen over efteråret 2020 og foråret 2021. 

Mødested: Varierer.

Opstart: Arrangementerne kommer løbende – hold øje med vores Facebook-side, hvor vi annoncerer arrangementerne. Du kan også se datoer og tematikker for vores kommende fællesarrangementer her:

Søndag d. 18 oktober 2020: Halloweenorienteringsløb

Lørdag d. 19 december 2020 fra 11 – 14: Juleorienteringsløb

Søndag d. 21 februar 2021: Familieløb

Søndag d. 28 marts 2021: Påskeløb

Alle er velkomne til at deltage i vores fællesarrangementer – også de, som ikke er medlemmer af BMI-orienteringsløb. Typisk er arrangementerne gratis og kræver ikke tilmelding.    

Vi glæder os til at se en masse glade børn og voksne til sjov og spændende orienteringsløbstræning og fællesarrangementer. Vel mødt!

 

Mange orienteringsløbshilsner fra

Kenneth, Mads, Thomas, Claus og Rasmus