Bane- og Klubhusklargøring 

Lørdag den 13. & Søndag den 14. april.

Tilmeldingbookingportalen under “Hold”.
Man tegner sig for en 3-timers indsats enten formiddag eller eftermiddag,

Der vil ganske sikkert også opstå behov for din hjælp på andre tidspunkter i løbet af sæsonen. Så hvis du ikke kan deltage i den her nævnte weekend så opstår der nok andre muligheder.

Hjælperne belønnes med et ekstra bookingnummer således at man kan have 2 aktive banebookinger registreret på forskellige tidspunkter. Husk at du først kan få adgang til dit ekstra bookingnummer når du har betalt dit almindelige kontingent. Alle der har betalt kontingent senest på datoen for standerhejsning får tildelt ekstra bookingnr. med det samme. For alle andre tjekkes der lejlighedsvis for indbetaling af kontingent.
Man skal være fyldt 18 år for at kunne komme i betragtning til ekstra bookingsnr.

Åbent hus/Standerhejsning

Søndag den 21. april kl. 10:00-ca.14:00!

Se dagens program her!


Gruppespil

Første gang tirsdag den 23. april 19:30-21:00
Herefter foregår det hver tirsdag fra ultimo april til september (med få undtagelser).

Deltagelse er gratis for ALLE medlemmer.
Ingen tilmelding – man møder bare op.

Man møder op ved klubhuset de tirsdage, man ønsker at være med, lidt før kl. 19:30 og anfører på en liste, i hvor mange af de tre halvtimes moduler, man vil deltage.

Herefter spilles der double på alle baner i 3 x 1/2 time. Gruppespilsudvalget danner forud for hvert af de tre halvtimes moduler nye makkerkonstellationer og sørger for, at man møder så mange forskellige spillere som muligt både som makker og som modstander.

Formålet med gruppespillet er selvsagt også at styrke det sociale liv – og have et par fornøjelige og lærerige timer sammen.

Gruppespil er en oplagt mulighed for nye(re) medlemmer til at træffe andre medlemmer, til evt. at skabe kontakt til fremtidige makkerskaber, til at få sit spil afprøvet og udviklet eller blot til at være i godt selskab! Hold godt øje med oplagstavlen i klubhuset.

Tovholder: Bent Oxvig.


Klubturnering

Sidste frist for tilmelding: Onsdag den ??. maj

Hvert år arrangeres en klubturnering, der er åben for ALLE medlemmer over 16 år.
En oplagt mulighed for at få spillet mod andre end de sædvanlige!

Klubturneringen strækker sig over næsten hele sæsonen og er gratis.

Finaler afholdes lørdag den 7. september – alternativt den 8. september hvis det regner.
Afvikling af kampene på dagen starter kl. 8:00.

Der vil være ophængt tilmeldingslister i klubhuset, hvorpå alle interesserede blot skriver sit navn + telefonnummer og  desuden markerer, i hvilke rækker (single, double, mix) man ønsker at deltage. Endvidere angives hvilket niveau man cirka befinder sig på og for parturneringerne hvem ens makker er.

Turneringsudvalget indplacerer derefter efter styrkeforhold deltagerne i et antal puljer med ca. 4-7 modstandere i hver. Skemaer med de enkelte puljer ophænges derefter på tavle i klubhuset hvorpå resultaterne af de afviklede kampe noteres.
Hen over sæsonen er man så selv ansvarlig for at få kontaktet dem man er sat i pulje med for at få afviklet de indbyrdes kampe.

Etterne og toerne i de enkelte puljer mødes igen ved det store afsluttende finalestævne i slutningen af august, hvor klubben er vært ved morgenbord og et frokostbord, så præmietagerne kan kåres under bedst mulige og hyggelige former.

Hold dig altid orienteret om klubturneringen – afvikling, datoer og frister ect. – via opslagstavlen i klubhuset.
Tovholder: Bent Oxvig

Tøsetennis

Søndag den 9. juni kl. 10-15

Tennisspil og spisning for alle tøser  i klubben, begyndere som øvede.
Der udsendes indbydelse via mail.
Tovholdere: Ullla Granath, Annette Sejr Lauridsen og Anette Malling.

Boys Night

Lørdag den 8. juni kl. 16-??

Tennis, øl og grill for alle voksne drenge.
Tilmelding : Se opslag i klubhuset når tiden sig nærmer.
Tovholdere: Knud Bjødstrup

MIX hygge turnering

Søndag den. 15. september kl. 9:30-14:00

Tennisspil for aller medlemmer, du skal blot selv finde dig en mixmakker.
Dagen slutter med fælles frokost.
Tovholdere: Ulla Tanderup & Finn Pedersen