Nu kan du gå ture i Beder-Malling området, svare på quiz-spørgsmål og måske blive lidt klogere på lokalområdet.

BMI og Café Klubånd er i gang med at lægge quiz-ruter ud i Beder-Malling-området, så du krydre dine gåture med quizspørgsmål. Der er tre svarmuligheder til hvert spørgsmål, og hvis du er lidt konkurrenceminded, kan du efter hver tur sammenligne dine tider med andre, der har gennemført ruten.

Du skal hente app’en Woop (lavet af Det Danske Spejderkorps). I App’en vælger du “Jagt”, og her kan du se en liste over de Woop-ruter, der er tæt på der, hvor du befinder dig. Der er sandsynligvis MANGE ruter på listen, for Woop er en meget anvendt App i skoler, til fødselsdage o.l.
BMI/Café Klubånds ruter hedder noget á la “BMI/Café Klubånd Quizrute 01….”



Du skal finde startstedet for at komme i gang med quizruten. Du kan her på kortet herunder se, hvor BMI/Café Klubånds ruter starter (og hvor lange de er, samt antallet af spørgsmål).
I øjeblikket er der kun én quizrute, men der kommer flere i de kommende uger. Og vi regner også med at skifte spørgsmålene en gang imellem.

Hvordan virker Woop-app’en?
Når du har åbnet App’en og fundet startstedet, kan du gå i gang. Slå evt wifi fra og kør udelukkende på 4G/5G. Du kan oprette profil eller deltage som gæst.
Ofte er der et spørgsmål allerede ved starten. Til hvert spørgsmål er der tre svarmuligheder. Hvis du svarer forkert, får du en tidsstraf på ca 15 sekunder, og du kan ikke komme med et nyt svar, før tidsstraffen er overstået.
Når du har svaret korrekt, får du vejledning til at finde næste post.

BMI/Café Klubånd-ruterne vil som oftest starte og slutte samme sted. Du får besked fra App’en, når du har nået sidste post. Når du har svaret korrekt på sidste spørgsmål, kan du på et scoreboard sammenligne dig med andre, der har gennemført ruten. Du kan se, hvor lang tid og hvor mange meter, du og andre har brugt på at gennemføre ruten.

Rigtig god fornøjelse…