Vælg en side

Multisport og Barselsaktiviteter

Kom og prøv BMI’s mange aktiviteter på tværs af idrætter

Multisport for kvinder:
Efterårssæson starter op august 2024

Et fedt trænings fællesskab for kvinder, der gerne vil dyrke forskellige sportsgrene sammen med andre. Få sved på panden og grine sammen. Det er hver tirsdag kl. 20-21.30 på Beder skole (store hal). Følg med på vores facebook gruppe her.

Vi starter barselshold op igen i efteråret 2024:
Efterfødselstræning

 Holdet henvender sig til dig der har født for minimum 8 uger siden

Holdet starter d. 12. september 2024 kl. 10.45 – 11.45 og efterfølgende hver torsdag indtil d. 24. oktober 2024

Det er altid en god ide at starte din træning efter din fødsel gradvist og lytte til kroppens signaler, for at kroppen får tilstrækkelig tid til at hele og komme sig. Efterhånden som din krop kommer sig, vil du gradvist kunne øge sværhedsgraden, intensiteten og varigheden af din træning.
Øvelserne, der undervises i, er inspireret af STOTT-pilates, som bygger på bl.a. vejrtrækning, grundspænding samt kroppens placering og holdning for at give din krop de bedste forudsætninger for at gøre din genoptræning så optimal som muligt.
Der bliver bl.a. arbejdet med din bækkenbund og din coremuskulatur for at øge stabiliteten omkring din kropskerne med hensyntagen til en eventuel rectus diastase.
Undervejs i forløbet vil der være mulighed for at tage forskellige temaer op, eksempelvis:
• Kobling af øvelserne til din hverdagsergonomi, såsom at komme fra liggende til stående, løfte din baby op fra gulvet mm.
• Kobling til din babys motoriske udvikling
Hvis din baby er vågen, vil han/hun blive inddraget i træningen så vidt det er muligt og giver mening

Barselsfjer for både mødre og fædre om tirsdagen kl. 9-10 i BMI hallen (hal 2). Medbring indendørs sko og ketcher. Vi har låneketchere og bolde. Medlemskab koster 75 kr. og så 30 kr. pr. gang på Mobilpay til 33160.

Sponsorer

Tak til vores sponsorer – uden jer, ingen forening!