Vil du gerne hurtigt i form? Mangler du lidt overskud i hverdagen? Kunne du tænke dig at prøve noget nyt? Overvejer du at prøve spinning? GENKENDER du nogle af disse spørgsmål, så er der ingen tvivl om, at det er spinning, du skal prøve ! Vi er 10 glade og friske spinninginstruktører, som står klar til at tage imod dig. Om du er helt ny og aldrig har prøvet det før, om du er let øvet eller øvet, det har ingen betydning, for der er plads til alle. Der køres flere spinningtimer hver dag.
Spinningcyklerne er blandt de nyeste på markedet og med computere som bl.a. måler rpm (rounds pr minute), watt (kraften. du træder med), puls, forbrændte kalorier samt antal kørte km. Disse informationer bruger man kun, hvis det har ens interesse, og man kan sagtens køre spinning uden.

Vi synes alle, at træning, og i dette tilfælde spinning, skal være sjovt, og derfor er musikgenren også meget bred – det er lige fra de nyeste pophits til hård rock, noget for enhver smag. I løbet af året er der forskellige events bl.a. 3-timers spinning med let forfriskning eller en time kun for kvinder eller en spinningtime med efterfølgende øl og mad. Til jul kan der være præmie til den bedst pyntede cykel. N.J. er kendt for sin spinningtime i en af juledagene, med tilhørende dukkert i havet. Sidst men ikke mindst holdes der en årlig fest i spinningafdelingen, hvor sveden på panden, cykelbukserne og drikkedunken er skiftet ud med festtøjet, lækker mad, et glas vin eller øl. Det viser sig hvert år at være en fantastisk fest, og man ved, hvem de forskellige deltagere er, hvis ikke før, så næste gang man sidder på cyklen med sved på panden og træder i pedalerne.

ER DU KLAR ? – FOR DET ER VI ! Med håbet om, at dette har vakt din interesse, ser vi meget frem til at byde dig velkommen til en prøvetime i BMI Spinning. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulrik på tlf. 61 65 74 01, kigge nærmere på www. bmi-egelund.dk eller komme ud i spinningafdelingen.

Vi glæder os meget til at se dig !
De bedste hilsner fra spinningafdelingen.