DGI inviterer til Landsdelsmesterskaber lørdag den 12. januar i Hammel Svømmehal. BMI Svømning sender altid flere svømmere afsted, og det vil vi også meget gerne denne gang.

Både Landsdelsmesterskabet og Landsmesterskabet er rigtig sjove stævner, så vi håber mange af jer har mulighed for at være med. Jo flere vi kommer afsted, jo sjovere bliver det, og jo flere er der til at heppe på en selv. Men vigtigst af alt; så er der også flere, du selv kan heppe på!

De svømmere, der klarer sig bedst til landsdelsmesterskaberne, kvalificerer sig til at deltage i Landsmesterskabet, der afvikles i weekenden den 2. og 3. marts i Ikast Svømmecenter.
Jeres svømmetrænere vil i tiden op til Landsdelsmesterskaberne hjælpe jer med at træne vendinger, hovedspring, rygcrawlstart og andet, så I vil være helt klar til stævnet.

Hvordan foregår tilmeldingen?

Tilmeldingsfristen er onsdag den 19. december 2018

I tilmelder jer Landsdelsmesterskabet lørdag den 12. januar 2018 i Hammel Svømmehal via linket ovenfor, og BMI Svømning vil så sørge for at få alle BMI svømmere tilmeldt samlet.
I kan dog se den officielle invitation via dette link

Så snart vi modtager tilmeldingslisten tilbage fra DGI Østjylland, sender vi den ud til jer, så I kan godkende, at alt ser rigtigt ud.

I starten af det nye år sender vi også flere praktiske informationer ud, så ingen er i tvivl om, hvad der skal ske, når vi er med ved Landsdelsmesterskabet lørdag den 12. januar i Hammel.
Skulle der være spørgsmål er I altid velkomne til at svare på denne e-mail, skrive til kontakt@bmisvomning.dk eller kontakte stævnekoordinator Anne på telefon 28 51 91 53