Successen fra sidste år gentages. Igen kan du komme til havs i trygge rammer og finde kærligheden for en sportsgren, der har forført mange henover de seneste par år.

Går du med drømme om at lave triatlon, eller er du bare blevet forelsket i tanken om at svømme frit i havet eller søerne, hvor og når det passer dig? Er du usikker på, om du kan svømme crawl godt nok og om du overhovedet tør, når det kommer til stykket? Så er BMI Svømnings Åbent Vand for Begyndere lige det rette for dig.

Tilmeld dig via dette link

Alle kan være med

Målgruppen for dette hold er begyndere, som ikke før (eller kun i meget begrænset omfang) har svømmet Åbent Vand-svømning.

Derfor begynder vi forløbet med 3 gange bassin-svømning, hvor der trænes helt basal crawlteknik, vand-tryghed og sikkerhed til havs, indledende åbent vand-teknik og prøvesvømning i våddragt.

Efter 3 uger i bassin skulle alle være i stand til at fortsætte træningen de følgende 4 uger ved Fløjstrup Strand – naturligvis under trygge forhold og træner-vejledning. Vi svømmer på langs af stranden, så du kommer ikke ’på dybt vand’, medmindre du ønsker det. Her vil der blive tilbudt differentieret træning, så alle kan bygge på fra det niveau, de er på.

Tilmeld dig via dette link

Vi hjælper med udstyret

Til åbent vand-svømning benyttes en våddragt, men da du ikke nødvendigvis er parat til at investere i sådan en endnu, stiller BMI Svømning våddragter til rådighed under forløbet. Desuden udlånes til hver deltager det nødvendige sikkerhedsudstyr i form af svømmebøje/’havtaske’ og pang-farvet badehætte.

Det praktiske

Forløbet koster 350 kr. og består af samlet set 7 træningsgange.

Tilmeld dig via dette link

3 sessioner i bassin

  • Søndag den 29. maj kl. 11-13.00 (Dobbeltsession)
  • Tirsdag den 31. maj kl. 19-20.00

4 sessioner i åbent hav

  • Torsdag den 9. juni kl. 18.30-19.30
  • Torsdag den 16. juni kl. 18.30-19.30
  • Torsdag den 23. juni kl. 18.30-19.30
  • Torsdag den 30. juni kl. 18.30-19.30

Forløbet slutter netop som den bedste Åbent Vand-svømmetid begynder; du vil kunne fortsætte din dejlige nye sport hen over sommeren og (ofte) helt ind i oktober!

Tilmeld dig via dette link