Efter mange års venten, har BMI Svømning i dag fået en hel ny hjemmeside. Den skal gerne gøre det lettere at finde informationer om BMI Svømning, men også følge med i vores aktiviteter og arrangementer. Det håber vi, at I vil gøre brug af.

Fra i dag vil du blive mødt af helt nyt udseende, når du besøger bmisvømning.dk. En ny hjemmeside har set dagens lys, og den skal gerne gøre det lettere at være medlem i BMI Svømning, men også lettere at finde informationer om vores klub, hvis man ikke er.

Husk at bruge det rigtige link
Hidtil har mange af jer besøgt vores hjemmeside på bmi.klubmodul.dk. Fremadrettet vil den side KUN blive brugt til at tilmelde sig med. Derfor skal man ind og ændre sit bogmærke, hvis det hidtil har peget der hen. Har man altid åbnet bmisvømning.dk eller bmisvomning.dk, vil den automatisk sende dig hen på vores nye side.

Hvad har den nye hjemmeside at byde på?
Først og fremmest er vores hjemmeside blevet meget pænere, og så er den blevet responsiv, så den er let at bruge på både computer, mobil og tablet. Derudover vil du også i højere grad kunne finde billeder fra vores arrangementer i vores Galleri, læse nyheder om kommende og afholdte aktiviteter i klubben og altid komme i kontakt med vores bestyrelse.
Hvis man vil tilmelde sig et svømmehold, vil man også kunne det. Vores side “Tilmelding” vil give dig det store overblik, og så vil du blot skulle besøge vores tilmeldingssite, når selve tilmeldingen skal laves.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig
Vores nye hjemmeside er lige gået i luften, og der kan derfor være nogle småting, som vi har glemt. Det kunne også være et forbedringsforslag eller noget helt tredje. Hvis du skulle spotte noget, hører vi derfor gerne fra dig. Besøg vores Kontaktside og skriv til os.