Slå til nu og sikr dig noget af det lækre BMI Svømning klubtøj. Det er I en lækker kvalitet og den perfekte julegaveidé. Bestil SENEST tirsdag den 5. december.

Hvis du vil kunne lægge en “blød pakke” under juletræet i år, som med sikkerhed vil blive et hit, så læs med her. BMI Svømning har igen fået en god aftale i hus, der giver alle medlemmer mulighed for at købe lækkert BMI Svømning klubtøj. Det drejer sig om både en t-shirt, et par klassiske sports shorts og en trøje (zip-trøje) – alt sammen i BMI Svømning farver.

Stor tilfredshed blandt tidligere købere

BMI Svømning har tidligere givet mulighed for at medlemmerne kunne købe klubtøj og tilfredsheden med produkterne har været stor. Derfor kan man godt se frem til noget brugbart tøj, hvis de vælger at gøre brug af tilbuddet denne gang.

“Jeg har haft stor gavn af det, både når jeg har dyrket motion i det fri, men også de utallige gange jeg har haft det på i svømmehallen,” lyder det fra Frederik Iburg, der til dagligt svømmer på T1.

“Det er faktisk rigtig rart at have på,” tilføjer han.

Mange af vores medlemmer bruger det til stævner, men tøjet er lavet til brug sportsbrug, så der er ingen grænser for hvilke situationer det kan blive nyttigt.