Søndag den 3. december afholder DGI Svømning julestævne i Egelund Svømmehal. Her glæder BMI Svømning sig til at kunne vise, at vi både kan skabe julehygge og levere flot svømning i bassinet.

Der bliver plads til at det vi kender fra svømmestævner, og så en masse andet sjov. DGI’s julestævne er nemlig en hyggelig måde at dyste i bassinet på, hvor det også er muligt og svømme lidt andre stilarter end sædvanligt. Vil du være med, så læs her i artiklen hvordan du tilmelder dig.

Alt det praktiske

Opvarmning starter 8:45, og de først løb går i gang kl. 10:00.

Til dette stævne går de meget op i reglerne. Man kan derfor risikere at blive diskvalificeret og det forventes derfor at man kan lave hovedspring fra skamlen, og overholde andre regler. Hvis man er tvivl om reglerne, er man velkommen til at skrive/ringe eller snakke med ens instruktør. Så får vi styr på det hele inden stævnet.

Der er medaljer til de 3 bedste for hvert løb, hver aldersgruppe og hvert køn.

Tilmelding

Tilmelding foregår ved at skrive en e-mail til kontakt@bmisvomning.dk med nedenstående oplysninger:

  • Navn
  • Hvilke løb du vil svømme (Se invitationen ovenfor)
  • Svømmerens årgang.

Tilmeldingsfristen er fredag den 17. november.

Prisen er 45 kr. pr. løb og du kan betale for deltagelsen via dette link.

BEMÆRK: Det er ikke nok bare at betale, du skal også tilmelde dig ved at skrive en e-mail som angivet ovenfor.