En historisk uge starter snart for BMI Svømning. Uge 40 markerer nemlig BMI Svømnings 40 års jubilæum, og det kommer alle i Beder-Malling til gode.

Ved du ikke hvad du skal lave i uge 40? Eller har du bare på et tidspunkt været medlem af BMI Svømning? Så har vi nogle arrangementer til dig, som du uden tvivl gerne vil deltage i!

Gratis Offentlig Svømning onsdag og lørdag

I anledningen af vores 40 års jubilæum er alt Offentlig Svømning GRATIS i uge 40. Tag dine venner med og kig forbi. Det bliver rigtig sjovt.
Vores Offentlig Svømning har åbent i disse tidsrum:

  • Onsdag fra 18.50-20.30
  • Lørdag fra 8-12.00

Gratis Den Store Svømmedag søndag fra 10-16

Vi deltager traditionen tro i den nationale konkurrence Den Store Svømmedag. Her gælder det om at svømme så langt vi kan, i de 6 timer hvor konkurrencen løber. Vigtigst af alt handler det dog om at være med, have det sjovt og hygge sig med venner og familie.

Kig derfor forbi Egelund Svømmehal søndag imellem 10 og 16, hvor det er muligt og hjælpe med til at slå rekorden på sidste år, der endte på 89.300 meter. I år skal vi op over 90.000 meter.

Gratis 40 års Jubilæumsreception søndag fra 16-18.00

Kom og deltag i den officielle fejring af BMI Svømnings 40 års fødselsdag. Det bliver fejret sammen med de nuværende medlemmer, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, men vi håber også at se en masse tidligere medlemmer. På den måde kan vi skildre 40 års svømning med godt humør i Egelund Svømmehal, og se frem mod mange flere ud i fremtiden.

Det foregår søndag den 7. oktober fra 16-18.00 inde i Egelund Svømmehal.