Grundet myndighedernes nye restriktioner skal alle personer over 12 år fra torsdag d. 29. oktober bære mundbind eller visir, når de træder ind i Egelund Idrætscenter og indtil de skal til at klæde om i omklædningsrummene.
Dette gælder altså også hvis forældre er med i omklædningsrummene eller inde i svømmehallen. Følger du dit barn ind i svømmehallen skal du altså beholde dit mundbind eller visir på.
I må derfor tage mundbindet af, når I skal klæde om og mundbindet skal derfor heller ikke med i bad.
Når I er omklædte til trænings/badetøj og går fra omklædningsrummet til idrætshallen/svømmehallen er dette også uden mundbind. Det samme gør sig gældende, når I skal tilbage til omklædningsrummet efter endt træning.
Mundbindet skal på igen, når I skifter fra træningstøj/svømmetøj til almindeligt tøj og det skal blive på til I har forladt Egelund Idrætscenter igen.
Vi sætter pris på den støtte og opbakning I har givet indtil nu og håber I også vil samarbejde med os om at overholde dette nye tiltag.
Skulle der være spørgsmål er I meget velkomne til at svare på denne e-mail eller skrive til kontakt@bmisvomning.dk.