Efterårssæsonen 2021 starter efter sommerferien!

Trænerteamet hos BMI orientering glæder sig til at se en masse søde, friske og ihærdige børn til minitræning og børnetræning i efteråret 2021. Børnetræningen for de 9 – 14 årige starter mandag den 9. august 2021 fra 16:30 til 18:00. Mødested er hovedindgangen ved Egelund Idrætscenter, hvorfra vi kører videre til skoven i bil. Minitræningen for de 5 – 8 årige starter onsdag den 11. august 2021 fra 16:30 til 17:30. Mødested er også ved hovedindgangen til Egelund Idrætscenter. Vel mødt til sjove, hyggelige og naturskønne oplevelser med BMI Orientering. Vi glæder os!