AGF-legender og røverhistorier i Café Klubånd

Glæd dig til en aften fyldt med fodbold, quiz og gode historier, når vi torsdag den 17. september får besøg af to AGF-legender fra mesterskabsholdet i 1986: Jan Lauridsen og Bjørn Kristensen.

Café Klubånd åbner dørene kl. 18.00, hvor der serveres en lækker bøfsandwich. Fra kl. 19.00–20.30 tager vores lokale ildsjæl og quizmaster Jan Dyberg over. Han udfordrer de to AGF-legender i fodboldtrivia og forsøger samtidig at få åbnet godt op for posen med røverhistorier fra tiden i AGF. Undervejs er der selvfølgelig også quiz og lokale præmier til publikum. 

Også en oplevelse for børnene

Allerede fra kl. 17.00 får vi besøg af 3–4 spillere fra AGF Kvindefodbolds A-Liga-hold. De kigger forbi nogle af torsdagens træninger – med særligt fokus på pigeholdene – så også de yngste får en ekstra AGF-oplevelse denne dag. 

Arrangementet er skabt af frivillige fra BMI Fodboldstøtteforening, og overskuddet går til at skabe endnu flere gode fodboldoplevelser for børn og unge i Beder-Malling.

Køb din billet her