I 2026 har hovedbestyrelsen i Beder-Malling Idrætsforening arbejdet målrettet med at formulere en fælles retning for foreningens udvikling. Resultatet er Vision 2030 – en ramme for, hvor vi ønsker, at BMI skal bevæge sig hen i de kommende år. Vision 2030 består af én samlet vision, tre indsatsområder og otte konkrete målsætninger, som tilsammen sætter retningen for udviklingen af BMI frem mod 2030.
Fra vision til udvikling
En vision skaber først værdi, når den bliver omsat til handling. Derfor følger vi løbende udviklingen og vores målsætninger. Det gør vi for at få øje på, hvor vi lykkes, hvor der sker en positiv udvikling, og hvor vi skal justere vores indsats. Men udviklingen af BMI kan ikke alene aflæses i tal. Foreningen handler først og fremmest om mennesker, relationer og oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Derfor ser vi både på det, der kan måles – eksempelvis deltagelse, aktiviteter og samarbejder – og det, der kan mærkes – som engagement, trivsel, involvering og stærkere fællesskaber.
Udvikling tager tid
Vi har et langsigtet perspektiv på Vision 2030. I en frivillig forening sker forandringer ikke fra den ene dag til den anden, og effekten af nye initiativer kan først vise sig over flere år.Fællesskaber, engagement og kultur opbygges gradvist. Derfor følger vi udviklingen over tid frem for at forvente hurtige resultater. Vision 2030 skal ikke være et projekt med en slutdato, men en fælles retning, der hjælper os med at træffe de rigtige valg undervejs.
Stærkere for dem, der allerede er med – og plads til flere
Vores fokus er først og fremmest at styrke kvaliteten i det, vi allerede har. Vi vil skabe endnu stærkere fællesskaber og bedre oplevelser for de mennesker, der allerede er en del af BMI.Samtidig ønsker vi at invitere flere indenfor og gøre det lettere at finde sin plads i foreningen – uden at gå på kompromis med de fællesskaber og aktiviteter, der allerede fungerer. Samlet giver visionen, indsatsområderne og målsætningerne os en tydelig retning frem mod 2030:
På vegne af BMI’s hovedbestyrelse:
Jørn Riis, Kaspar Ginnerup Knudsen, Lasse Gunvig, Christian Hansen og Mads Krogh
samt foreningsudvikler Christoffer Kloster
“Vi vil skabe stærke fællesskaber, hvor mennesker mødes om idræt, hverdagsliv og lokale relationer – og hvor sammenhængskraften vokser, fordi vi skaber noget fedt sammen”
Inden for sammenhængskraft styrker vi oplevelsen af BMI som én samlet forening, hvor medlemmer og frivillige tager ansvar for helheden og bidrager på tværs af aktiviteter og afdelinger
Inden for lokalt samlingspunkt udvikler vi BMI som et sted, hvor mennesker mødes, opholder sig og skaber fællesskab omkring idræt og hverdagsliv. Med Egelund Idrætscenter, de lokale skoler og nye fællesområder skaber vi rammer, hvor idræt og lokalt liv smelter sammen, og hvor foreningen inviterer bredt ind i fællesskabet.
Inden for kultur og frivillighed styrker vi en foreningskultur, hvor det er let og meningsfuldt at engagere sig. Frivilligheden skal være fleksibel og inkluderende, så flere kan bidrage og opleve, at deres indsats gør en forskel.
Beder-Malling Idrætsforening
Egelund Idrætscenter
Bredgade 5, 8340 Malling
CVR.: 76078610
CFR.: 1299025
Hovedforeningens konto: 1917 9170058806
MobilePay: #110905
Aktiviteter under hovedafdeling: 1917 7563653218