Glæd jer – BMI Sommercamp vender tilbage i sommeren 2025! Efter flere års succes gentager vi det populære tilbud for børn i alderen 8-12 år (3.-6. klasse), der har lyst til tre aktive dage fyldt med sjov, fællesskab og masser af bevægelse.
Campen løber af stablen i uge 28 – mandag til onsdag – og det bedste af det hele? Det er helt gratis at deltage!
Hver dag byder på spændende aktiviteter, som giver deltagerne mulighed for at prøve kræfter med forskellige idrætsgrene og lege – måske opdager man endda en ny fritidsinteresse! Det foreløbige program ser således ud:
Kl. 9.00 – 10.30: Aktivitet
Kl. 10.30 – 11.45: Kort pause
Kl. 11.45 – 12.15: Aktivitet
Aktiviteterne bliver løbende offentliggjort på vores Facebook og Instagram i uge 23, så hold godt øje med BMI Beder-Malling Idrætsforening for at se, hvad der er i vente.
Det er helt op til den enkelte deltager, hvor meget man har lyst til at være med i. Det er ikke et krav, at man deltager alle tre dage eller i hele programmet. Måske har man kun tid til én dag – eller bare lyst til at prøve én enkelt aktivitet. Alt er tilladt, og alle er velkomne – uanset hvor meget eller lidt man deltager.
BMI Sommercamp er målrettet børn, der kan være med uden mor og far – og som er klar på tre dage med fart over feltet og nye venner.
Dato: Mandag til onsdag i uge 28 (7.-9. juli)
Tidspunkt: Kl. 9.00 – 12.15
Alderstrin: 3.-6. klasse (ca. 8-12 år)
Pris: Gratis
Tilmeldingen åbner fredag den 6. juni kl. 12.00, og tilmeldingslinket vil blive offentliggjort på vores Facebookside “BMI Beder-Malling Idrætsforening” og her på hjemmesiden under nyheder