BMI Tennis gør klar til nye helårsbaner 

BMI Tennis tager snart hul på arbejdet med at omlægge tennisbane 4 og 5 til helårsbaner. Arbejdet forventes at starte fra uge 40 og vare 8 uger halvanden måned.

I forbindelse med arbejdet vil der være entreprenørmaskiner og ekstra aktivitet omkring tennisanlægget. Maskinerne får adgang til bane 4 og 5 via den nordvestlige del af bane 4. Derfor bliver en del af volden foran tennisanlægget midlertidigt fjernet, så området kan benyttes som arbejdsvej.

Volden bliver naturligvis genetableret, når arbejdet er afsluttet.

Arbejdet vil i perioden påvirke den normale færdsel i området omkring tennisanlægget, og vi opfordrer derfor alle til at være ekstra opmærksomme, når de færdes i området.

Det betyder blandt andet:
– 5 parkeringspladser bliver inddraget til arbejdet. Det drejer sig om de første 5 pladser ved indkørslen til grusvejen ned mod spejderne og os.
– Stien ned til lunden vil periodisk være spærret. Følg venligst skiltningen.

Vi glæder os til at følge arbejdet og til, at BMI Tennis snart kan tage de nye helårsbaner i brug.