Har du lyst til at blive en del af fællesskabet i BMI Gymnastik? 🤸‍♀️💙

Vi er allerede godt i gang med at planlægge den kommende sæson, og vi glæder os til endnu et år fyldt med gymnastik, fællesskab og bevægelsesglæde 🤸‍♀️

Er du lige kommet hjem fra efterskole?
Savner du fællesskabet, energien og de mange grin fra gymnastiksalen? Så har vi en plads til dig i BMI Gymnastik!

Som instruktør eller hjælper får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og blive en del af et stærkt og sjovt team.
Vi vil også rigtig gerne have andre unge (13+) og voksne – inkl. forældre – med ombord som hjælpere eller instruktører. Der er plads til alle, der har lyst til at engagere sig og være med til at skabe gode oplevelser for børn og unge.

Vi tilbyder et lærerigt fællesskab, opstartskurser og masser af sjove oplevelser – både i salen og udenfor.
Har du lyst til at være med? Så skriv til formanden paulagymnastik@hotmail.com – vi tager imod nye kræfter med kyshånd!

👉 Tag springet – og vær med til at skabe glæde gennem gymnastik!
 
Holdplanen for næste sæson offentliggøres på hjemmesiden 1. juni, og tilmelding åbner den 9. august kl. 17.00. Vi håber at se både kendte og nye ansigter på gulvet i den kommende sæson  💙