Idræt om dagen for seniorer er i fuld gang – og der er plads til mange flere!

Den nye sæson er skudt godt i gang hos Idræt om dagen, og vi har allerede taget hul på efteråret med masser af energi, grin og nye ansigter på holdet. Det er skønt at se så mange engagerede seniorer, der mødes til motion, samvær og gode oplevelser – men der er stadig plads til flere!

Vi starter hver gang med fælles opvarmning og fortsætter med forskellige aktiviteter – lige nu hitter pickleball, men vi prøver også kræfter med andre sjove og lette motionsformer.

I november får vi endda besøg af BMI’s egen mister basket, Erling Sørensen, der byder på en omgang ”bedstebasket” – en hyggelig og tilpasset version af basketball, hvor alle kan være med.

Efter træningen runder vi af med en kop kaffe i Caféen, hvor snakken og grinene fortsætter. Og fællesskabet stopper ikke der – vi arrangerer også sociale aktiviteter uden for idrætten, blandt andet julefrokost og fælles udflugter i løbet af året.

Har du lyst til at være med?
Find mere information og tilmeld dig lige her. Du er altid velkommen til en prøvetime inden tilmelding. Hos os griner vi ikke af hinanden – men med hinanden.