Jydsk Racekatte klub gæster Egelund den 6.-7. september med over 300 udstillere

Er du vild med katte, eller er du bare nysgerrig på de mange forskellige racer og passionen bag kattesport? Så sæt kryds i kalenderen den 6.-7. september, hvor Egelund lægger rammer til en stor international katteudstilling arrangeret af Jydsk Racekatte Klub – bedre kendt som JYRAK.

Hvem er JYRAK?

JYRAK blev stiftet helt tilbage i 1934 og er i dag Danmarks største specialklub for racekatte. Med omkring 500 engagerede medlemmer dækker JYRAK et bredt udsnit af godkendte katteracer og har til formål at fremme kattevelfærd, opdræt og udstilling af racekatte. Bag JYRAK står en frivillig og ulønnet bestyrelse samt en række erfarne konsulenter, som tilbyder rådgivning til både medlemmer og katteinteresserede – fra valg af race og pelspleje til opdræt og sundhed.

En weekend fyldt oplevelser

Til september fyldes Egelund- og BMI hallen med et væld af smukke katte, engagerede udstillere og forhåbentlig nysgerrige besøgende, når over 300 udstillere og katte fra hele Europa samles under ét tag. Her får publikum en unik mulighed for at opleve et væld af racer, høre om racernes særlige kendetegn, og se dommerne i aktion, når kattene bedømmes.

Der vil være stande med tilbehør, foder og legetøj til katte, og det er muligt at få en snak med opdrættere og eksperter om alt fra pasning til anskaffelse af racekat. Udstillingen strækker sig over to dage, og der vil være masser af oplevelser både for den erfarne katteejer og den nysgerrige familie.

Uanset om du er til majestætiske Maine Coons, elegante Siamesere eller nysgerrige huskatte, er der garanti for en fascinerende oplevelse den første weekend i september. Der er åbent for publikum begge dage, og arrangørerne lover en hyggelig atmosfære for hele familien.

Læs mere om JYRAK og udstillingen på:
👉 www.jyrak.dk