Klubmesterskab i Discgolf – kom og kig med!

Søndag d. 14. september kl. 10 samles discgolf-afdelingen i Beder-Malling Idrætsforening til årets klubmesterskab. Her skal spillerne dyste om titlen som klubmester – og niveauet er højt!

Kom forbi og oplev spændende dueller på banen, når nogle af områdets dygtigste discgolfere viser, hvad sporten kan. Det er gratis at kigge med, og alle er hjerteligt velkomne som publikum.

Tag familien eller en ven under armen og få en oplevelse med fart, præcision og god stemning i Egelund.