Kom til ’Aktiv med gigt’-dag i BMI

Der bliver fokus på samvær, natur og fællesskab, når Gigtforeningen, DGI Østjylland, Aarhus Kommune og BMI inviterer til Aktiv med gigt`-dag.  

Mange seniorer har knas med knæet, ondt i hoften eller andre skavanker, der gør det svært at finde motionstilbud, som passer til dem. Aktiviteter, hvor det ikke handler om at komme først eller springe højest. Og hvor der er tid til at sætte tempoet ned og holde en pause, så alle kan være med.

Det vil Gigtforeningen gøre noget ved. Derfor har Gigtforeningen i samarbejde med DGI Østjylland udviklet indsatsen Sunde seniorer med gigt med støtte fra TrygFonden.

‘Aktiv med gigt’-dagen åbner med et spændende foredrag om forskningen inden for kost, slidgigt og leddegigt, samt hvordan du minimere gigtsmerter ved sygeplejerske, forfatter og sundhedsnørd Stig Ladefoged. Du vil også kunne prøve kræfter med gode lokale hensyntagende aktiviteter, bl.a. SMART training – der kan beskrives som sjov hjernetræning, Naturtræning og spændende foreningsaktiviteter. Fælles for alle aktiviteter er, at der både står natur og fællesskab øverst på listen, og du kan prøve to aktiviteter på dagen

Dagen afsluttes med hyggelig fællesspisning. 

Dagens program

Kl.   9.30: Morgenmad
Kl.   9.45: Velkomst 
Kl. 10.00: Foredrag om forskningen inden for kost, slidgigt og leddegigt, samt hvordan du minimere gigtsmerter v. sygeplejerske, forfatter og sundhedsnørd Stig Ladefoged.
Kl. 11.15: Omklædning og fordeling på aktiviteter
Kl. 11.30: Aktiviteter 1. runde
Kl. 12.00: Pause og fordeling på aktiviteter
Kl. 12.15: Aktiviteter 2. runde
Kl. 12.45: ”Stande” med lokale aktører, foreningen, samarbejdspartnere etc. 
Kl. 13.00: Frokost og drøftelse
Kl. 13.45: Opsamling i plenum 
Kl. 14.00: Tak for i dag

Da dele af arrangementet foregår udenfor bedes du møde op i praktisk tøj afstemt efter vejret og som du kan være aktiv i.

Tilmeld dig her og sikre dig en plads allerede i dag.