DBU’s populære Pigeraketten lander i BMI d. 20. maj kl. 16.30-18.30 på bane 1 – og alle piger er inviteret med på en sjov og fantasifuld fodboldrejse!
Pigeraketten er et gratis tilbud til piger i alderen 5-9 år, der er nysgerrige på fodbold. Her handler det ikke kun om at sparke til en bold – men i lige så høj grad om fællesskab, leg og gode oplevelser.
Det er de første skridt på banen, der er i fokus – ikke færdighederne. Og vigtigst af alt: der er plads til alle.
På deres mission gennem universet skal pigerne udforske, hvordan man spiller fodbold på både Mars, Saturn, Neptun og Merkur, før turen går tilbage til Jorden igen.
Her er der fuld fart på fantasien, masser af bevægelse og sjove øvelser – alt sammen pakket ind i et trygt og inkluderende fællesskab.
Gratis deltagelse – ingen tilmelding nødvendig
Mød op i tøj og sko, du kan bevæge dig i
Husk vandflaske og godt humør
Alle er velkomne – uanset om du har prøvet fodbold før eller ej.
Vi glæder os til at se en masse glade piger til en dag fyldt med leg, grin og fodbold!
Beder-Malling Idrætsforening
Egelund Idrætscenter
Bredgade 5, 8340 Malling
CVR.: 76078610
CFR.: 1299025
Hovedforeningens konto: 1917 9170058806
MobilePay: #110905
Aktiviteter under hovedafdeling: 1917 7563653218