Det er altid muligt at komme og prøve et hold uden beregning. Dog max. to gange.
Giv gerne besked til instruktøren eller BMI Gymnastik, så vi er bedst muligt forberedt på at byde dig velkommen.
Hvis holdet er fyldt, er det desværre ikke muligt at komme til prøvetime.
På vores hold modtager vi aktivitetsstøtte fra Sport og Fritid, Aarhus for børn og unge i alderen 3-24 år. Når du kommer til gymnastik, vil du derfor blive registreret som fremmødt eller ikke-fremmødt.
Det er ikke nødvendigt, at du melder afbud, med mindre i har en anden aftale på dit hold.
I BMI gymnastik har vi valgt at have mulighed for forhåndstilmelding på nogle af vores hold, fordi:
Det giver tryghed for deltagerne
Man kender gymnasterne fra sidste sæson
Det sociale fællesskab udvikles.
Fastholdelse af medlemmer
Det gør det mere attraktivt at blive i foreningen fra sæson til sæson.
Stabilitet på holdene
Trænere får bedre mulighed for at planlægge holdene, fordi man kender gymnasterne og kan udvikle holdet videre.
Der er mulighed for omklædning i vores haller. Gå til gymnastik i tøj du kan bevæge dig i.
Er du med dit barn til gymnastik så kom også gerne i sportstøj. Det er langt nemmere at hoppe, springe og danse i f.eks. shorts og t-shirt frem for stramme jeans eller tætsiddende skjorte
Af hensyn til vores gulve og redskaber vil vi gerne undgå høje sko/spidse støvler, smykker og skarpe genstande.
Hvis et hold har mindre end 10 tilmeldte pr. 1. oktober, forbeholder BMI Gymnastik sig retten til at aflyse holdet. Tilmeldte deltagere vil da få besked og tilbagebetalt deres kontingent.
Bemærk at tilbagebetaling kan tage et par dage at gennemføre.
Når du melder dig til gymnastik i BMI er din tilmelding som udgangspunkt bindende efter 1. oktober.
Der kan opstå situationer, hvor du eller dit barn ikke kan deltage alligevel. Kontakt instruktøren på holdet eller bestyrelsen, og så tager vi en dialog om det.
Hvis du ønsker at benytte dig af barnets Fritidspas, skal du gøre følgende
Tilmeld dit barn det ønskede hold
Skriv til vores kasserer Malene Kira Printz Brandt, malenekirabrandt@gmail.com
Vedhæft faktura for din betaling for barnet
Vedhæft Fritidspasnummer
Vedhæft meget gerne billede af Fritidspas
Bemærk at vores kasserer kun har adgang til Fritidspas, hvor forældre/værge har sendt oplysningerne
Herefter vil kontingent blive trukket fra barnets Fritidspas
I BMI Gymnastik har vi valgt at give vores instruktører og medhjælpere godtgørelse for deres seje arbejde. Det er et symbolsk beløb som tak for deres frivillige indsats og for at give vores lokale medlemmer nogle værdifulde træningstimer.
Er instruktør eller medhjælperrollen noget for dig? Kontakt os endelig i BMI Gymnastik
Du får snart mulighed for at købe træningstøj i samarbejde med Sport24. Du kan også bestille tøj med BMI Gymnastik logo. Mere info følger.
Redskaber til gymnastik er dyre. Vi gør meget for at passe på vores udstyr, og vi håber også, du vil passe godt på det, når du tumler, springer og træner på vores hold.
Det er ikke tilladt at benytte redskaberne til andre sportsgrene eller arrangementer i Egelund hallerne uden forudgående aftale. Kontakt foreningsudvikler Christoffer eller bestyrelsen i BMI Gymnastik.
Sikkerhed og herunder også forsikring er på eget ansvar, når aktiviteter afholdes af andre end BMI Gymnastik.
Beder-Malling Idrætsforening
Egelund Idrætscenter
Bredgade 5, 8340 Malling
CVR.: 76078610
CFR.: 1299025
Hovedforeningens konto: 1917 9170058806
MobilePay: #110905
Aktiviteter under hovedafdeling: 1917 7563653218