Vi har startet et nyt hold for efterfødselstræning! Her får du mulighed for at genopbygge din styrke og bevægelighed i et trygt og motiverende fællesskab.
Hvornår kan jeg starte efter fødsel?
Det er individuelt, hvornår man føler sig klar til at genoptage træning efter fødslen. Vi anbefaler, at du lytter til din krop og eventuelt rådfører dig med en fagperson. Deltagelse sker på eget ansvar.
Vi starter roligt og tilpasser træningen, så du gradvist kan styrke kroppen efter graviditet og fødsel. Træningen kombinerer dynamiske og statiske øvelser med fokus på hverdagsbevægelser og ergonomi. Alle muskelgrupper aktiveres, særligt de områder, der har været belastet under graviditeten. Din baby er selvfølgelig velkommen og kan inddrages i træningen, hvis han/hun vågner.
Øvelserne tilpasses individuelt, så uanset dit niveau finder vi den rette udfordring for dig. Du får også inspiration til enkle træningsøvelser, du kan lave derhjemme – med eller uden baby. Programmet varierer fra gang til gang, og vi lytter til deltagernes ønsker og behov.
Vi har fokus på at skabe et fællesskab, hvor vi har det sjovt, samtidig med at vi får pulsen op.
Mød din instruktør
Maria, en energisk og erfaren træner på 36 år med en BSc i idræt og fysisk aktivitet fra Københavns Universitet, står i spidsen for holdet. Med en baggrund inden for yoga, CrossFit, løb og styrketræning – samt en bred viden om sundhed og ernæring – guider hun dig trygt gennem træningen. Som nybagt mor kender Maria de fysiske og mentale udfordringer før, under og efter en graviditet og brænder for at skabe et trygt og motiverende træningsmiljø.
Hun glæder sig til at møde jer!